Ved IBS er det ikke muligt at påvise fysiske forandringer, som forklarer plagerne.
IBS diagnose
Mave- tarmsygdomme som giver lignende symptomer skal derfor udelukkes først.
- Sygehistorie og symptomer vurderes: Mavesmerter og ændret afføringsmønster
- Blodprøver
- Afføringsprøver
- Evt. andre undersøgelser (koloskopi, gastroskopi, røntgen, ultralyd etc.) for at udelukke andre sygdomme.
Symptomer («alarmsymptomer»/røde flag) som kræver speciel opmærksomhed:
- Alder over 50 og nyligt opståede plager
- Blod i afføringen eller blodmangel
- Natlige smerter/diarré
- Vægttab uden kendt grund
- Familiehistorie med tyktarmskræft, inflammatorisk tarmsygdom eller cøliaki
Behandling
Patienten skal have information og beroliges.
Vigtigheden af selvhjælp som regelmæssige måltider, fysisk aktivitet og stressmestring skal forklares til patienten. Det bør anbefales til patienten, at han/hun konsulterer en ernæringsfysiolog ved radikal ændring af kostholdet, for eksempel FODMAP-reduceret diæt.
Medicinske behandlinger er normalt rettet mod bare ét af IBS-symptomerne. Internationale retningslinjer anbefaler probiotika for alle de almindeligste symptomer på IBS.1 Probiotika kan kombineres med de andre behandlingsalternativer for IBS.
Bifidobacterium longum 35624® er en bakteriestamme med et godt bevisgrundlag for effekt ved IBS (The World Gastroenterology Organisation Guidelines on Irritable Bowel Syndrome (2015))[ATB3] Det anbefales generelt at tage probiotika i mindst fire uger før effekten af behandlingen vurderes. I sjældne tilfælde kan det tage længere tid end en måned, nogle gange op til to-tre måneder, før patienten kan mærke symptom-lindringer.
Referencer:
1. Internationale retningslinjer, referencer:
· European Society for Primary Care Gastroenterology (Hungin et al. 2018)
· UK (NICE 2017)
· Poland (Pietrzak et al. 2018)
· France (Sabaté & Jouët 2016)
· Korea (Song et al. 2018)
· USA (Ford et al. 2018)