Brochure om irritabel tarm-syndrom (IBS) for sundhedspersonale er tilgængelig for nedlastning her.
Symptomer på IBS
IBS kendetegnes af tilbagevendende ubehag og/eller smerter i maven, forandring i frekvens og udseende på afføringen, samt oppustet mave. IBS er en normal, kronisk og uforudsigbar tilstand. (Lovell & Ford 2012; IBS Global Impact Report 2018; Canavan et al.2014)
For at få en diagnose med IBS (i stedet for funktionel forstoppelse eller funktionel diarré), må patienten have mavesmerter. Mavesmerter eller følelse af ubehag regnes som et hovedkriterium for diagnosen IBS. Ubehaget lindrer typisk efter tarmtømning.
IBS patienten kan have milde, moderate eller stærke plager og symptomerne kan variere betydeligt hos patienten. De fleste vil opleve gode perioder ind imellem.
Det er vanlig at stress kan forværre maveplagerne.
En gruppe internationale eksperter (Rome Foundation) har defineret kriterierne for at diagnosticere IBS, baseret på symptomer (Lacy & Patel 2017).
Rome IV kriterier:
Tilbagevendende mavesmerter som viser sig i gennemsnit mindst en dag om ugen de sidste tre måneder associeret med to eller flere af følgende kriterier:
- Relateret til afføring
- Associeret med ændret afføringsfrekvens
- Associeret med ændret form («appearance») på afføringen.
Kriterierne skal være opfyldt de sidste 3 måneder og symptomdebut minimum 6 måneder forud for diagnosen. Klassificering efter Roma-kriterierne bruges primært for klinisk forskning.
Der er tre undergrupper af IBS, kategoriseret på grundlag af det dominerende symptom på dage med unormal afføring. I nogle tilfælde kan IBS være uklassificeret.
| Undergruppe IBS | Beskrivelse |
| IBS-C | IBS som er forstoppelsesdomineret |
| IBS-M | IBS med blandede symptomer |
| IBS-D | IBS som er diarrédomineret |
For at identificere undergrupperne, anvendes Bristol Stool Form Scale (Lewis & Heaton 1997)
| Type | Description | Indications | |
| 1 |  | Separate hard lumps, like nuts; hard to pass | Constipation or IBS-C |
| 2 |  | Sausage-shaped but lumpy | Constipation or IBS-C |
| 3 |  | Sausage-like but with cracks on surface | Normal stool |
| 4 |  | Like a sausage or snake, smooth and soft | Normal stool |
| 5 |  | Soft blobs with clear cut edges, passed easily | Normal or diarrhoea |
| 6 |  | Fluffy pieces with ragged edges, a mushy stool | Diarrhoea or IBS-D |
| 7 |  | Watery, no solid pieces, entirely liquid | Diarrhoea or IBS-D |
Påvirkning på sundhed og samfund
IBS er en almindelig tilstand verden over. Selv om tilstanden ikke er livstruende, kan sygdommen have en betydelig negativ påvirkning på personens livskvalitet. De som er plaget bør få information om, hvor vigtigt det er med selvhjælp for at kunne behandle sine symptomer på en effektiv måde. De som har mange plager har et stort forbrug af sundhedstjenester. IBS har derfor også en betydelig påvirkning på vores sundhedsresurser.
11,2 %
af verdens befolkning
lider af IBS 2
Hyppigst
diagnosticeret hos
patienter under
50 år
1,5x
Oftere hos kvinder
end hos mænd
Patofysiologi i IBS
IBS er en funktionel tarmlidelse som ofte overlapper med andre sygdomme.
Typisk for tilstanden er, at personerne ofte har andre lidelser (komorbiditet) i tillæg, så som fibromyalgi og andre muskel/skeletsmerter, træthed og psykiske symptomer (angst og depression).
Man ved ikke helt, hvad som forårsager IBS, men flere faktorer synes at være indblandet i udviklingen af tilstanden:
- Arvelighed (genetikk)
- Diæt Mange med IBS får udløst symptomer af enkelte madvarer, såkaldte FODMAPs (fermenterbare oligosakkarider, disakkarider, monosakkarider og polyoler). De absorberes dårlig og forårsager luftproduktion, oppustet mave og ubehag/mavesmerter.
- Tyktarmsbakterier Ændring i mikrobiota i tarmen; kvantitative og kvalitative ændringer. Personer med IBS kan have en sammensætning af tyktarmsbakterier, der afviger fra de bakterier, man finder hos raske personer. IBS symptomer kan udvikles efter en episode af infektiøs gastroenteritis eller ved brug af antibiotika. Bakteriel overvækst i tyndtarmen er blevet associeret med IBS.
- Lav grad af inflammation Nogle kan have en lav grad af betændelse i tyktarmens væg – især de, der lider af postinfektiøs irritabel tarm
- Stress. Stress påvirker sygdomsforløbet ved IBS. Følelser, og hvordan man har det, påvirker hjernen, og hjernen sender signaler til tarmen, der forårsager forandringer i tarmen (hjerne tarm-akse)
Nevrobiologiske, psykosociale og genetiske faktorer, i tillæg til mikrobiotaen i tarmen medvirker til symptombilledet.
En række patofysiologiske ændringer er observeret i IBS, f.eks.
- Ændringer i tarmens motilitet og sensitivitet
- Aktivering af immunologiske reaktioner
- Forstyrrelser i hjernens funktion
- Ændret tarmpermeabilitet
- Ændret tarmflora (fekal dysbiose)
- Mad-intolerance
Oversigt over patofysiologien i IBS
